Hvad er Japansk Lifting?
Japansk Lifting er en naturlig, ansigtsbaseret behandling, der kombinerer akupressur, ansigtszonemassage, lymfedrænage og japansk massage i rolige, rytmiske mønstre.
Behandlingen arbejder i hudens dybere lag, øger blodcirkulationen og afspænder ansigtets muskler – men effekten rækker langt ud over det kosmetiske.
De gentagne, blide bevægelser stimulerer nemlig kroppens afslapningsrespons og skaber en dyb ro i nervesystemet. Det giver ikke bare glød og løft – det giver også en pause til hele dig.
Hvem kan have glæde af Japansk Lifting?
Japansk Lifting er for dig, der:
Trænger til at koble af og mærke dig selv
Oplever muskelspændinger i ansigt, kæbe eller pande
Ønsker en naturlig behandling med blødt og afspændt ansigt
Har brug for at genfinde ro, balance og kontakt til kroppen
Ønsker at støtte nervesystemet i at skifte fra “alarm” til “afspænding”
Japansk Lifting er særligt egnet, hvis du har været presset, belastet eller i høj beredskab – og længes efter en blid måde at “vende tilbage” til dig selv på.
Sådan foregår en ansigtsmassage/Japansk Lifting
Du ligger fuldt påklædt under et blødt tæppe. Du kan evt. tage din bluse af og ligge i en top.
Behandlingen starter med nænsom afrensning og spirulinamaske, der virker, mens du får hovedbundsmassage
Ansigtets zoner masseres med rolige, gentagne bevægelser
Akupressur og lymfedrænage hjælper kroppen til at slippe spændinger og affaldsstoffer
En afsluttende køling med himalayasten beroliger hud og nervesystem
Undervejs lytter du til blid og rolig musik
Behandlingen varer ca. 70 min. i alt
De faste rytmer og forudsigelige mønstre beroliger dit autonome nervesystem og hjælper dig med at gå fra aktivitet til hvile – både fysisk og mentalt.
Hvad gør Japansk Lifting ved kroppen?
Aktiverer afslapningsresponsen i kroppen – dit naturlige “indre beroligende system”
Sænker niveauet af stresshormoner som kortisol
Understøtter frigivelsen af oxytocin og endorfiner
Øger blodgennemstrømning og lymfecirkulation
Løsner spændinger og giver huden en friskere glød
Giver en følelse af at være mentalt afklaret og kropsligt forankret
Mange beskriver behandlingen som et langt, indre suk af lettelse – som en time, hvor hele kroppen gives lov til at give slip.
Er det noget for dig?
Japansk Lifting er en blid og dybdegående behandling, der plejer dit ansigt og beroliger dit indre. Den egner sig både som en selvforkælende pause og som et vigtigt redskab, hvis du har brug for at støtte restitution og ro.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig.
Hvad siger andre?
“Det var helt utroligt rart. Jeg nød virkelig den synkronicitet og rytme, der var undervejs - og mærkede Susans nærvær hele vejen igennem. Jeg sov ikke, men min krop var fuldstændig afslappet. Mit ansigt er stadig helt blødt og fuldstændigt afspændt her mange timer efter.”
““Helt fantastisk! Meget afslappende – det giver sådan en ro. Susan er virkelig god til at skabe tryghed omkring, hvad der skal ske.” ”
““Min krop var nærmest vægtløs undervejs. Jeg håbede lidt, at det aldrig stoppede. Det var helt fantastisk. Jeg ved lige præcis, hvem jeg skal sende herhen. “”
““Så dejligt og helt utroligt beroligende. Jeg faldt bare i ét med musikken og sov vist lidt undervejs. Mit ansigt er helt blødt og med den fineste glød””
“Jeg trængte sådan til ro og tænkte, at det var en fin måde at kombinere det med at gøre noget godt for mit trætte ansigt. Nu sidder jeg her og oplever både en dyb indre ro og det fineste, blødeste ansigt med glød og liv. Jeg nød virkelig den time i fulde drag. Jeg var helt væk og alligevel fuldt tilstede. Det skal jeg gøre meget mere. Tak! ”