Rådgivning & sparring – kort fortalt

Når et barn eller ung har en hjerne, der arbejder anderledes end flertallets, kalder det ofte på nye indsigter og redskaber hos jer som forældre eller pårørende.

Jeg hjælper jer med at forstå jeres barns profil og udfordringer, giver konkrete idéer og støtter jer i at finde veje, der passer til netop jeres familie.
Samtalerne kan handle om alt fra skole, trivsel og stress til relationer, søskendeforhold og samarbejde med omgivelserne.

👉 Nedenfor kan du læse mere om, hvordan jeg arbejder, og hvilke temaer vi fx kan fordybe os i. Vi skal tilpasse det dig/jer!

Tilgang

Tilgangen, støtten og kravene til et barn eller ung med en anderledes fungerende hjerne kalder ofte på nye forældreindsigter samt redskaber, der adskiller sig fra de gængse.

Jeg bidrager med viden, ideer og redskaber til, hvordan I kan støtte og styrke jeres barn og komme videre i forhold til de udfordringer, I oplever. Forløbet tilrettelægges, så det passer til jer – uanset om I er helt nye i forhold til autisme eller ADHD, eller allerede ved en masse, men har brug for en udeforstående at vende jeres indsigter med.

Er I forældre til et barn, der opleves kognitivt udfordret eller særligt sensitivt uden at I tænker autisme eller ADHD, er I også meget velkomne.

Eksempler på temaer i samtaleforløb kan være følgende.

  • Formidling af autisme- og eller ADHD diagnosen (årsager og kernesymptomer- psykoeducation)

  • Kortlægning af hvordan jeres barns specifikke autisme- eller ADHD profil kommer til udtryk

  • Vejledning i tilgange, relevante redskaber og metoder for netop jeres familie - herunder relationens betydning, forudsigelighed, forberedelse og struktur

  • Sammenhængen mellem autisme/ADHD og belastningssymptomer som stress, angst, OCD og depression

  • Sparring omkring stressreducerende tiltag

  • Low arousal tilgang og teknikker til optrappede situationer/hjælp til at se bag om adfærd og forstå jeres barns motiver

  • Signalstoffer der influerer - og tip til hvordan de kan påvirkes i positiv retning

  • Søvn, kost, bevægelse - og de mangeartede udfordringer, der kan knytte sig dertil

  • Skærmforbrug

  • Søskendeforhold og forældrefordeling

  • Sparring på hvad der kan være vigtigt for jer at tage med videre til skolemøder, møder med sagsbehandler etc.

Desuden får I via samtalerne:

  • Fokus på alt dét du/I allerede lykkes med som forældre, ægtefæller og samarbejdspartnere - så alt det gode kan vokse

  • Hjælp til etablere en fælles forståelse, et fælles sprog og et fælles afsæt med hinanden og med omgivelserne

  • Hjælp til at kommunikere om indbyrdes forskellige oplevelser og standpunkter

  • Støtte til at håndtere omgivelsernes meninger og råd, hvis I oplever det vanskeligt at modtage disse

  • Støtte til at leve med alt fra håb, glæde, begejstring til sorg, frustration, bekymring og alt dét midt imellem

  • Støtte til at se hinanden, passe på hinanden og jer selv

Hvem?

Forældre, bonusforældre, plejeforældre eller pårørende, der ønsker dybere indsigt og redskaber til varetagelse af barnets og familiens samlede trivsel. Forældre kommer som oftest sammen, men der er også forældre, der kommer alene!

Bonusmødre/fædre eller partnere har ofte glæde af samtaler for at øge forståelsen i situationen og for at finde brugbare veje til, hvordan man bedst både bidrager positivt og passer på sig selv.

Hvor ofte?

Vi mødes i det tempo, der passer til dig/jer.
For nogle er én enkelt samtale nok til at få ro, retning eller et godt råd, mens andre kontakter mig, når behovet opstår.

Typiske forløb kan også være:

  • Én gang om måneden

  • Én gang i kvartalet

  • Et kortere, mere intensivt forløb over nogle uger

Der er ingen krav om fast forløb. Vi aftaler altid ud fra dine behov og muligheder.

Vil du vide mere?

Du er mere end velkommen til at kontakte mig enten telefonisk eller pr. mail for nærmere oplysninger. Jeg afholder altid gerne en gratis og uforpligtende telefonsamtale af 15 - 20 min. varighed, hvor vi kan vende dine/jeres ønsker og forhåbninger. Det er vigtigt for mig, at jeg kan bidrage med værdi til dig/jer, hvorfor vi sammen skal finde ud af, om jeg er det rettet match.

Kontakt mig, så vender jeg hurtigst muligt tilbage til dig:

📞 40 28 45 09
📧 susangulstad@gmail.com

OBS! Jeg vil gøre dig opmærksom på, at det du gennem din kommune har mulighed for at søge om rådgivning og vejledning, hvis du har et barn i udfordringer. Kontakt kommunens PPR eller dit barns sagsbehandler for at høre, om netop jeres muligheder. Jeg er dog et privat tilbud med ren egenbetaling og uden mulighed for betaling via kommune eller forsikring.